Når tragedier får det bedste frem i os

Hvordan i alverden kan jeg tillade mig at drage denne konklusion?

Det kan jeg dels ved, at se mig om og dels ved, at kigge på den seneste forskning indenfor positiv psykologi baseret på 9/11 tragedien i New York i 2001, hvor World Trade Center blev angrebet som et led i et terrorattentat.

Men lad os først kaste et blik på Boston episoden for godt en uge siden. Her oplevede man i USA en massiv mobilisering af kræfter fra nær og fjern. Folk stimlede sammen og tilbød deres hjælp. Faktisk stillede så mange personer op for at hjælpe, at flere hjælpeorganisationer, som fx Røde Kors, måtte afvise adskillige mennesker, fordi de simpelthen ikke havde behov for yderligere assistance.

Det er altså virkelige og stærke historier om kærlighed, medmenneskelighed, venlighed og mod, der har  overstrømmet diverse nyheder og sociale medier siden den tragiske episode i Boston.

Lignende episoder og andre grufulde situationer som naturkatastrofer, skoleskyderier og lign., har gennem tiden udløst lignende reaktioner af samhørighed og styrkede menneskelige karaktertræk. Med andre ord, andres lidelse og smerte rører os så dybt, at vores egne personlige styrker kommer til udtryk og bliver udnyttet, når vi rækker hånden ud for at hjælpe andre i nød.

Forskning har tilsvarende vist, at vores empati og medfølelse netop fremkalder det BEDSTE i os, i disse situationer. En mindst lige så interessant pointe er, at denne gevinst varer ved.

Tragedier har altså, ifølge forskningen en gavnlig effekt på vores menneskelige egenskaber og personlige STYRKER. Det vækker noget i os og river os ud af vores daglige rutiner – autopiloten bliver slået fra, og vi (som ikke er direkte involveret i krisen) oplever en slags eskalering af vores personlige karaktertræk og styrker.

Det gælder faktisk både for vores hjerteorienterede styrker, såvel som for andre af vores karakterstyrker. Med hjerteorientering tænker jeg på styrker, som involverer omsorg og varme, fx kærlighed, taknemlighed og håb, dvs. styrker, som beror på en følelsesmæssig resonans og ægte indfølingsevne. I forhold til andre styrker, tænker jeg mere på vores interpersonelt orienterede styrker, dvs. de styrker, som falder os naturlige og lette at bruge i forhold til andre mennesker, det gælder fx  styrker som; teamwork, venlighed eller lederskab.

Afslutningsvis vil jeg naturligvis udtrykke min dybeste medfølelse for de berørte parter i Boston. Jeg føler jeres sorg og lidelse, og håber for jeres fremtid.

Min opfordring til dig, som ikke er direkte involveret i Boston tragedien!

Udnyt dette rum eller øjeblik du har lige nu til at trække håndbremsen! Vær mindful for en stund og brug denne tragedie til, at reflektere over dit eget liv og det, der betyder mest for dig. Vær desuden taknemmelig for, at en sådan tragedie ikke ramte dig og dine nære og sæt pris på det du har.

De bedste bededagshilsner og styrkende intentioner,

Tanja – Fokus i livet